Blushøj og Elsegårde Camping - Ebeltoft
Salgs- og leveringsbetingelser
I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med ophold og brug af vores online bookingsystem. Du kan blandt læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger og hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med et køb i vores bookingsystem.
Nedenstående handelsbetingelser gør sig gældende uanset om du foretager en reservation via online booking, e-mail, telefon eller møder op på pladsen uden en forhåndsreservation.
Betaling
Alle priser oplyst i vores online bookingsystem: ”Blushøj Camping – Ebeltoft”, oplyses ligesom alle andre steder på hjemmesiden og på prisskilte i danske kroner inklusive moms og alle afgifter med mindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.
I vores online bookingsystem kan betaling ske med et af følgende godkendte betalingskort/kreditkort: Dankort, Visa kort, MasterCard og Diners.
På campingpladsen kan du endvidere betale kontant.
Informationer om handel på internettet
Du kan trygt handle på internettet gennem vores online bookingsystem. Du er som forbruger som udgangspunkt sikret i forhold til eventuel misbrug af dit kreditkort på nettet, derfor er der ikke nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via internettet. Du kan læse mere om, hvordan du som forbruger skal forholde dig til betalinger på nettet på følgende hjemmesider:www.betaling.dk og www.fdih.dk
Forsendelse og levering
Du vil ved booking og betaling af en hytte, et udlejningstelt, en plads til eget telt, eller en plads til egen campingvogn/autocamper blive opkrævet et delbeløb af opholdet. Når bookingen er godkendt i vores system fremsendes et regnskab over din bestilling. Regnskabet fremsendes via e-mail når bestillingen er gennemgået og godkendt hos os. For at vi kan fremsende dette kræves det dog at du omhyggeligt oplyser korrekt e-mailadresse ved bookingen.
Levering af det bestilte produkt/ophold sker ved ankomst hos Blushøj Camping – Ebeltoft på ankomstdagen (og afsluttes ved afrejse på afrejsedagen).
Begge disse tidspunkter oplyses i det ovennævnte regnskab.
Tilbagebetaling af beløb sker til det betalingskort, der er anvendt ved bookingen.
Fortrydelsesret og refusion
Hvis du ønsker at annullere en booking kan det ske på følgende vilkår:
Pladsreservation: ved afbestilling senest 2 dage før ankomst godtgøres det fulde beløb minus 250 kr. i administrationsgebyr.
Reservation af hytte: ved afbestilling senest 14 dage før ankomst godtgøres det fulde beløb minus 750 kr. i administrationsgebyr. .
Ved afbestilling senere end angivet herover sker der ingen godtgørelse.
Alternativt kan der ombookes til en anden periode i samme sæson.
Tilbagebetaling sker til det betalingskort, som blev benyttet ifm. med bookingen af opholdet. Er betalingen sket via bankoverførelse, må kunden fremsende bankoplysninger før tilbagebetalingen kan ske.
Skade på campingpladsens ejendom og inventar
I det tilfælde at der i forbindelse med opholdet på Blushøj Camping – Ebeltoft sker skade på campingpladsens inventar, bygninger eller andet materiel som tilhører campingpladsen, forvoldt af dig, din familie eller dine gæster, er du forpligtet til hurtigst muligt og uden yderligere forsinkelse af anmelde skade til campingpladsens personale. Du vil være erstatningsforpligtig overfor campingpladsen, erstatningens størrelse fastsættes af campingpladsens personale
Ved skader på f.eks. bygningsmasse, legepladsinventar herunder hoppepude, karrusel, legehuse, vandrør og el-installationer opkræves det fulde beløb for udbedring af skaden og evt. følge skader. Ved skader på døre, vinduer, glas samt inventar opkræves det fulde beløb for udskiftning til nyt.
Erstatningen sker ved kontant betaling ved skade anmeldelse, snarest derefter og senest ved afrejse fra campingpladsen.
Registrering af oplysninger
I forbindelse med booking/køb registrerer Blushøj Camping – Ebeltoft dit navn, din adresse, din e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i vort kundekartotek.
Oplysningerne videregives ikke, men ”Blushøj Camping – Ebeltoft” gemmer denne registrering i 5 år.
”Blushøj Camping – Ebeltoft” anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger, som du afgiver på siden.
Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres før de sendes over internettet.
Privatlivspolitik – indsamling og anvendelse af personoplysninger
I forbindelse med dit køb hos Blushøj Camping har du indtastet en række personoplysninger, herunder særligt:
· Dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer samt betalings oplysninger.
· Endvidere gemmer gemmes dine booking oplysninger, herunder den IP-adresse, hvorfra booking er foretaget
Disse personoplysninger behandler vi i forbindelse med ekspederingen af dit køb, da det er nødvendigt for, at vi kan opfylde vores del af handlen samt i en efterfølgende periode på 5 år. Herefter bliver oplysningerne slettet.
Behandling af personoplysninger – samtykke
Hvis du har sat kryds i boksen ”Tilmeld Nyhedsbrev”, behandler vi din e-mailadresse og oplysningerne om dine køb hos os, indtil det ikke længere er relevant. Det vil i praksis sige, indtil du gør os opmærksom på, at du ikke længere ønsker at modtage e-mails fra os.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Dette kan du enten gøre ved at benytte linket i bunden af vores e-mails eller ved at kontakte os på mail og oplyse, at du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbreve og tilbud.
Datasikkerhed
Uanset om vi behandler dine personoplysninger med henblik på opfyldelsen af en booking eller på baggrund af dit samtykke, vil vi altid behandle dine personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven.
Dine oplysninger vil alene blive anvendt til det formål, de er indsamlet til, og vil blive slettet, når dette formål er opfyldt eller ikke længere relevant.
Vi anvender tredjeparter til behandling af dine betalings oplysninger (Quickpay.dk), samt af dine personoplysninger (RUJA.dk). Vi har indgået databehandleraftaler med disse databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.
Oplysning, indsigelse, ændring, dataportabilitet og sletning
Du kan altid kontakte os for at få oplyst, hvilke af dine personoplysninger vi ligger inde med. Dette kan ske ved henvendelse til:
Blushøj Camping
CVR-nr. 12901747
Elsegårdevej 55
8400 Ebeltoft
Tlf.: 045 86 34 12 38
E-mail: camping@blushoj.com
Hvis der er fejl i vores oplysninger, kan du altid bede om at få dem rettet, så vi har de rigtige, lige som du har ret til at få udleveret oplysningerne i et almindeligt format (dataportabilitet). Har du ønsker om ændring eller dataportabilitet, er du også meget velkommen til at skrive til os på ovennævnte e-mailadresse.
Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til ovennævnte e-mailadresse.
Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til behandling heraf med henblik på modtagelse af tilbud) vil blive slettet 5 år efter, at du har afsluttet opholdet.
Hvis du ønsker at trække dit samtykke til behandling af din e-mailadresse (så vi kan sende dig vores nyhedsbrev og relevante tilbud), kan det til enhver tid ske ved at trykke på et link i den enkelte nyhedsmail.
Reklamationsbehandling
Hvis du af en eller anden grund ikke modtager din reservation, som bekræfter dit køb, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, så kan du skrive til nedenstående adresse eller ringe på telefonnummer.
Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet) skal ske indenfor rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved almindelig gennemgang af din reservation.
Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Ét år efter modtagelsen af varen (opholdet) ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.
Når vi modtager din klage vedrørende bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet), behandler vi klagen hurtigst muligt.
Vi vil tage stilling til om den modtagne vare skal refunderes, ombyttes eller om der skal gives prisnedslag.
Virksomheds oplysninger:
Blushøj Camping
CVR-nr. 12901747
Elsegårdevej 55
8400 Ebeltoft
Tlf.: 045 86 34 12 38
E-mail: camping@blushoj.com